About

eSpuma er dansk multi gaming organisation med en lang fortid bag sig. Clan eSpuma stammer helt tilbage fra 2009, hvor hensigten fra start af blot var at skabe et hygge projekt. Dog blev den stigende interesse for projektet så stor, at projektet i 2010 udviklede sig i den mere ambitiøse og professionelle retning. Dette resulterede i et CS: Source hold, som var kendt blandt de fleste, samt Danmarks tidligere bedste League of Legends hold (Froggen, XL Winner, nicodd osv.) Dette skabte en yderligere interesse ikke blot i Danmark, men også internationalt.

Den store udvikling skete allerede dengang, og det er stadig hele fundamentet for eSpuma. Siden starten af projektet har flere personer med stor erfaring trådt til for at hjælpe eSpuma frem, og dette har været hovedårsagen til at eSpuma er blevet en af de mere anerkendte organisationer den dag i dag. På det seriøse plan har vi siden 2010 prøvet på at forbedre organisationen i den professionelle retning. Efter en forstærkning er management, er flere af vores mål begyndt at blive gennemført, og vi føler at vi er på vej i den rigtige retning. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, og vi vil derfor forsat arbejde hårdt og målrettet på at nå vores mål for fremtiden.